Så oprandt dagen, hvor familien skulle på det store eventyr til Californien.
Måneden forinden havde været ret anstrengende, da danske sygeplejersker havde strejket for en højere løn, og mange af mine kolleger havde sagt op i protest mod regeringsindgrebet, som påbød dem at gå på arbejde uden egentlige løfter om en bedre løn. Selv havde jeg ikke sagt op, men muligvis ville der ikke være nogen skadestue på Amtssygehuset efter den 1/7 1995, så min fremtid var lidt usikker. Også Jørn var lidt stresset på grund af det der skulle være i orden inden rejsen.
Kl. 4 stod hele familien op og spiste morgenmad, og Jørn røg sin sidste smøg- det var hans plan at kvitte cigaretterne på denne tur, så i stedet var der købt nicorettetyggegummi og plastre for en formue.
Kl. 5 havde vi bestilt 2 taxa’er til at køre os ned til Musikhuset, hvorfra der gik en lufthavnsbus til Billund. I bussen talte vi tilfældigvis med en dame, der havde et kort på det danske konsulat i San Fransisco, hvor min fætter Poul Erik er konsul. Vi ville gerne kunne kontakte ham, hvis vi løb ind i problemer undervejs.
Kl. 7 ankom vi til Billund, fik tjekket ind og flyet lettede kl. 7.45. Efter 1½ times flyvning landede vi i Gatwick London kl. 8.15.
Her kom vi med en bus, der kørte os til Heathrow Airport. Det var noget af en oplevelse at køre i venstre side af vejen og køre venstre om i rundkørslerne. Det var gråt og regnfuldt, men smukt grønt og fyldt med tran på markerne.
Da vi havde tjekket ind i Heathrow, fik vi handlet lidt whiskey, Bailey og chokolade, og vi fik burgere på Mc. Donalds, inden vi forlod London kl.12.15. Vi havde en 11 timers lang flyrejse foran os.
Vi tog straks de sokker på der blev udleveret, og forsøgte at gøre os det behageligt.
På første del af turen, kunne vi ikke se noget for skyerne, men det var skyfrit da vi fløj over Grønland, Canada og Rocky Mountains.
Da vi manglede ca. 3 timer af turen, blev der over højttaleren spurgt, om der var en læge tilstede. Det var der tilsyneladende ikke så jeg tilbød min hjælp. Der var en spansk pige, der var besvimet 3 gange på turen, og der blev spurgt, hvordan man kunne hjælpe hende. Moderen fortalte, at hun havde jernmangel. Vi fik hende anbragt i 1. Klasses afdelingen, dog ikke med benene opad, som jeg mente, hun kunne havet gavn af.
Kort efter kom der en stewardesse med en flaske god champagne fra British Airways.
Vi landede i Los Angeles International Airport (LAX) kl. 15.10 (dansk tid 0.10), så vi var godt trætte. Vi måtte passere immigrationsmyndighederne, inden vi kunne få lov til at finde vore kufferter.
Udenfor lufthavnsbygningen ville vi have taget en taxa til hotellet, men chaufføren gjorde os opmærksomme på, at hotellet havde en bus til at hente deres gæster.
Ved ankomsten til hotellet kl. ca. 16.30, vidste vi knap nok, hvad vi skulle stille op med os selv. Vi gik n tur ned til swimming poolen, men det var for køligt til at svømme, så ved 18.30-tiden blev vi enige om at gå i seng (da var kl. 3.30 dansk tid). Det var meget varmt og vanskeligt at sove, men jeg sov til ved 1-tiden. Derefter blev det kun til lidt søvn for Jørn og mig. De tre søde børn havde sovet til ved 4-tiden (i alt ca.10 timer).
Vi stod op ved 6-tiden , og kl.7gik vi ned og fik dejlig amerikansk morgenmad, Jørn vidste at amerikanerne er meget diskrete med pengene, så han havde lagt 45 dollars under sin tallerken, da vi gik. Tjeneren kom efter os for at bede os om at betale, men vi fortalte ham, at pengene lå på bordet. Så kom han efter os igen fordi han ikke kunne finde dem. Jørn gik så med tilbage for at finde dem, og da vi forlod hotellet, for at se os lidt om, kom tjeneren atter løbende fordi han skulle have regningen. Vi kom ikke så langt omkring for der var ret kedeligt, men tiden skulle jo gå til vi kunne ringe og få en aftale med Cruise America, hvor vi havde lejet en mobil home.
Ved 11-tiden gik vi ned til swimming poolen, hvor vi sad og nød solen, til vi blev hentet for at blive kørt til Cruise America på Anaheim Boulevard. Det var en tur på ca. 1 times kørsel hvor vi undervejs samlede to tyskere og et amerikansk ægtepar op.
Vi fik udleveret en mobil home så stor, som jeg ikke før havde set, 9-10 meter lang, så her var god plads til alle. Vi købte køkkenudstyr for 95 dollars, soveposer og håndklæder + krus og spisegrej for 25 dollars pr. person. Desuden lejede vi en mobiltelefon og 2 klapstole, de eneste vi kunne få.
Vi var klar til at køre ved en 15-tiden, men det skulle hurtigt vise sig, at speedometer og kilometertæller ikke fungerede. Vi havde en del problemer med at finde tilbage igen. Jørn blev meget stresset, for ikke nok var gaderne svære at finde rundt i , bilen var meget lang og automatgearene skulle man åbenbart vænne sig til. Indtil Jørn fandt ud af det måtte vi andre være meget på vagt, da vi oplevede nogle meget hasarderede opbremsninger.
Det viste sig, at bilen ikke var til at lave på kort tid, så vi måtte overnatte på Disney Vacationland campground, men forinden havde vi handlet ind i Vons Center. Vi havde ikke spist siden om morgenen, så vi skyndte os at få pizzabrød i mikrobølgeovnen.
Campingpladsen var faktisk en parkeringsplads hvor to biler kørte op med bagsiden mod hinanden, og der var bænke og borde til alle pladserne. Imellem vognene var der strøm, vand og afløb.
Vi gik i seng ved 21-tiden; vi var endnu ikke helt indstillede til den nye tid.
Vi vågnede ved 6-tiden, fordi Jørn begyndte at rumstere i køkkenet. Vi havde ikke nogen termokande, så vi måtte alle lave kaffen direkte i krusene. Alle fik et bad i vognen, solen skinnede og det var “bår dejli”.
Jørn forsøgte kl.6 at ringe til B-data, klokken var jo 15 i Danmark, men det lykkedes ham ikke at komme igennem.
Kl.8.30 kørte vi tilbage til Cruise America og fik omsider skiftet bil. Det var ikke noget godt bytte, da den nye bil var mere slidt, men den kørte udmærket.
Efter et par timer, hvor vi havde kørt i ring inde i byen, lykkedes det endelig at komme mod øst, og vi kørte mellem bjerge og tørre sletter ad San Bardino Fr.way mod Palm Springs. Efter at have kørt i det tørre ørkenområde var det noget af en oplevelse at se frodigheden og de flotte bygninger i spansk stil i den eksklusive by.
Vi spiste whoppere på Burger King i kølighed, der var en frygtelig varme udenfor.
Vi kørte videre mod Indio, hvor vi handlede i et stort shopping center. Vi fik 5 par cowboybukser, 2 bluser og 2 par solbriller for 195 dollars. Jens købte også mange skjorter og bukser for 280 dollars. Desuden fik vi alle også sko for ca. 10 dollars pr. par. Også her virkede airconditionanlægget perfekt, så vi blev helt overraskede, da vi kom ud igen og varmen slog imod os.
Vi kørte nu mod Yucca Vally og Joshua Tree , hvor vi kørte ind i Yoshua tree Monument National Park. Et klippefyldt tørt område, hvor bevoksningen var meget tæt af buske og yucca-palmer. Yucca-palmerne var fantastisk flotte, havde lige blomstret, så de stod med store frøstande. Jeg fandt et par frøkapsler, som jeg er spændt på, om jeg kan få til at vokse hjemme.
Da vi kom til et område med store røde, glatte klipper, fandt vi en rasteplads med grill, så vi grillede de store bøffer, vi havde købt i Anaheim. Vi overvejede at overnatte her, men valgte at køre videre, til vi så en del autocampere på en anden campground. Desværre var alt optaget, så vi kørte vestpå i solnedgangen. Et meget smukt syn med bjergene på den røde baggrund.
Campingpladser ligger ikke så tæt som i Europa, og afmærkningen af vejene er efter min mening heller ikke noget at prale af, men det lykkedes da at finde vej 247 mod Barstow, hvor vi efter Jørns planer skulle overnatte i Ghost Town, Calico. Hertil ankom vi 23.30 med tre sovende børn bagi. Heldigvis kunne vi sagtens komme ind på campingpladsen, så godt trætte kunne vi trygt lægge os til at sove.
På campingpladsen så vi jordegern.
Lørdag morgen var Jens den, der først fik øjne. Han kunne da også hurtigt blive klar, eftersom han havde sovet med tøjet på. Mere problematisk var det for pigerne; inden vi spiste morgenmad, havde de nået at skifte tøj 3 gange.
Lige efter morgenmaden besteg ungerne de bakker, der lå omkring. Der var et kors på en af dem, så de måtte jo op og se, om der var noget af interesse. Det viste sig, at den afdøde hed Jock, og derudover var der en meget smuk udsigt.
Kl 9.30 gik vi op til Calico Ghost Town. Vi kørte et kort stykke med et minetog, og steg af ved en meget hyggelig by. Bygningerne var originale, men indeholdt selvfølgelig en masse souvenierbutikker. De tre største, nej ældste i familien købte hatte; Jørn fordi han havde besluttet, han skulle have en Stetson med hjem. Det blev nu ikke en Stetson, han fik. Jens for at være smart; pigerne kaldte ham herefter en bonderøv, og jeg købte en til at skygge for solen.
Der var en hyggelig stemning i byen. Vi kørte igen med et minetog rundt om en klippetop. Og sluttede af med en tur ned i en mine, hvor man så, hvordan, de havde arbejdet og boet i sølvminerne.
Ved 12-tiden kørte vi videre mod Mojave igennem Mojave Desert. Udenfor Mojave har de amerikanske flyselskaber en opbevaringsplads forflyvemaskiner. Her kan de stå tørt og godt, til der igen bliver brug for dem. Vi kørte også forbi en afvisning til Federal Prison Camp. Her har man besluttet, at fanger skal straffes ved at opholde sig i ørkenen. Efter to dage på de kanter vil jeg mene, at det er en metode, der må virke afskrækkende på folk.
I Mojave fik vi handlet i et stort indkøbscenter. Igen var der dejlig køligt i butikken, men da vi kom ud igen, begyndte Mette at få det dårligt med kvalme og ondt i maven. Hun lagde sig med en kold klud på panden, mens vi kørte videre gennem ørkenen. Vi havde ikke noget termometer, men temperaturen har nok ligget mellem 35 og 40 grader C.
Ved 16-tiden holdt vi ind til siden for at varme vore pizzaer i mikroølgeovnen. Mens vi holdt der, var der en dame, der standsede for at høre, om vi havde problemer, for som hun sagde, at når folk holder i ørkenen, har man pligt til at høre, om de skal hjælpes, og hun havde mobiltelefon.
Hun var nu den eneste, der havde læst de amerikanske ørkenregler, men det var meget sødt af hende. Kort før vort næste mål, Lone Pine, fornemmede vi, at der blev lidt mere frodigt, og pludselig var der grønne marker med kreaturer på. Det var dog meget afgrænset, og igen blev der tørt og store hvide flader, som må være saltsøer, når ellers der er vand deri.
Ved 17-tiden kom vi til campingpladsen Boulder Creek. Et smukt sted mellem bjergene med udsuigt til Mt. Whitney.
Her fandt vi desværre ud af, at vi måtte ændre vore rejseplaner, da Yosemite Nationalpark endnu var lukket på grund af sne, og nogle af de pas, Jørn havde planlagt, vi skulle passere, var også lukkede. Vi havde ellers regnet med, at Yosemite skulle være turens højdepunkt, men der var ikke så meget andet at gøre end at kigge os om efter en anden rute.
Aftenen tilbragte Signe, Jørn og jeg i swimmingpool og spa-bad. Mette havde lagt sig til at sove, og Jens læste i et blad med motorcykler. Han har vist store planer om en tur på tværs af USA på en meget stor maskine.
Senere drak vi rødvin og spillede kort, men det blev et meget kort spil, da jeg var så håbløs, at de andre opgav at spille med mig. Signe og jeg gik i seng ved 22-tiden, mens Jens og Jørn nød måneskinnet og stilheden til ved 24-tiden. På vejen hertil havde vi set en prærieulv løbe over vejen.
I dag var Jørn den første, der vågnede op til sol og udsigt til snedækkede bjergtinder. Familien kom nu hurtigt på benene; Mette var nu frisk igen.
Efter at have spist morgenmad, gik ungerne i poolen, mens vi andre fik vasket tøj og ryddet op.
Herefter satte vi kursen nordpå. Vi kørte langs Sierra Nevadas østside. Det var et fantastisk syn med de sneklædte bjergtoppe bag tør ørkenbevoksning, senere ændrede de lave sletter sig til rigtige prærieområder, og vi kunne tydeligt forestille os, hvordan indianerne har levet. Vi kom også igennem Lone Pine og Bishop, som var rigtig hyggelige western-byer.
Længere nordpå kom vi ind i frodige kvægområder. Der var store arealer ned masser af køer. Et par steder så vi store indhegninger med heste og cowboys.
Under kørslen fandt vi ud af, at Sonora passet var åbent, så vi ville alligevel forsøge at komme over til Yosemite. Det blev en frygtindgydende, men meget smuk tur. Der var meget stejle hårnålesving (26%) og i perioder lød det, som om bilen ikke kunne klare det. Den kom dog op til toppen, hvor sneen lå så højt, at det gik overbilens tag. Nedturen var også lidt frygtindgydende. Sidst på nedturen begyndte det at lugte af brændt gummi. Bilen havde netop fået nye bremser, da vi overtog den.
Jeg må tilstå, at jeg var lettet, da der var afvisning til en campingplads, hvor vi valgte at overnatte. Pladsen var en skov-camp-ground ved navn Kennedy’s Meadows. Den lå pragtfuldt ned til en brusende flod; der var høje træer og et stejlt bjerg på den modsatte side. Man skulle putte campingafgiften på 7,50$ i en konvolut og lægge den i en søjle ved indgangen.
Her var mange flotte farverige fugle og egern. Campingfatter kom og advarede os mnod bjørne. Han sagde, at der har været mange bjørne i området i år, så vi skulle passe på vores mad. Jeg spurgte, om vi kunne sove med åbne vinduer, men det ville han kun gøre, hvis det var for ubehageligt at have dem lukket. Jeg havde smuldret lidt brød for at tiltrække de smukke fugle, men ungerne tvang mig til at samle det op af hensyn til bjørnene.
Det blev hurtigt køligt her, og vi måtte finde varmt tøj frem. Utroligt at tænke sig, at der var 32 grader celcius i Boulder Creek, da vi kørte ved 10-tiden, og nu måtte vi gå i seng ved 10-15 grader Celcius.
Inden vi kørte over Sonora passet havde vi været omkring Mammoth Lake, bare for at se området, hvor Ida har hytte. Ikke underligt, at hun har valgt det sted, for det lignede utroligt meget Norge, og vi så da også en del mennesker iført shorts og ski.
For første gang frøs vi, da vi vågnede. Vi fik dog morgenmad i det fri, men det var hurtigt overstået, og kl. 9 var vi ‘on the road again’.
Vi kørte først gennem skove og bjerge. Derefter skiftede naturen til bakker med gult hø på og en masse træer. Også de områder var meget smukke,
I Sonora handlede vi igen i et stort indkøbscenter. Vi købte bl.a. en Weber-grill for 26,95$. Vi vil bede Ida om at sende den hjem til os.
Herefter kom vi ind i nogle hårnålesving igen, og efterhånden kom vi højt op. Bevoksningen på disse bjergskråninger var gule blomster, endnu et fantastisk syn. Vi passerede Strawberry, Dardanelle, Mimok og Groveland.
Da vi kom til indgangen til Yosemite Nationalpark blev vi mødt af en rigtig ranger med hgat og uniform. Han fortalte os, at Wawona Campground lå ca. 40 miles længere fremme. Det var en meget snoet vej, hvorfra vi kunne se meget stejle klippevægge og enkelte vandfald. Jørn var lidt utilfreds med at skulle køre hele vejen, så han ikke kunne nyde udsigten, men resten af familien mente, at han var eneste alternativ som chauffør.
På vej gennem nationalparken så Signe og Jens en bjørneunge løbe over vejen.
Klokken 15.30 havde vi fundet en campingplads, fået tømt tanke og lastet frisk vand, så da handlede det om at få bagt nogle pizzaer og at få noget at drikke. Det var meget varmt, og vi havde ikke tidligere fået skiftet fra det varme tøj, vi tog på om morgenen, så vi trak i shorts og krøb i skyggen resten af eftermiddagen, mens vi læste de papirer, vi havde fået udleveret om nationalparken, og mens vi vi iagttog de travle egern.
Vi havde nu tilbagelagt 920 miles.
Om aftenen begyndte vi at grille marchmallows, hvilket ungerne alligevel ikke kunne lide. Derefter gik vi over til at grille pølser og vi endte med at få et hyggeligt bål, som vi sad og nød, samtidig med at vi funderede over det mærkelige i at både månen, Karlsvognen og Nordstjernen er de samme, som vi ser derhjemme.
Om natten havde Jørn flere gange været oppe for at kigge efter bjørne, men han så ingen.
Vi stod op ved 8-tiden og gik alle i bad i bilen. Da vi havde spist morgenmad under den opgående sol, kørte vi til Wawona, hvor vi tog shuttle-bussen tik Mariposa Grove for at se de store Sequoia træer. Vi havde en dejlig spadseretur inde i skoven blandt de store træer.
Derefter kørte vi til Yosemite Village, hvor vi sammen med en masse japanere så på de geologiske udstillinger og fulgte trop gennem et dejligt naturområde hen til Yosemite Falls. Det var vældig flot, men frygtelig turistpræget. Folk kom kørende i mange busser - godt vi ikke er her, når ferien starter for alvor!
Herefter kørte vi tilbage til Wawona, hvor vi igen tømte tanke og fik handlet. Vi løb en hurtig tur i The Pioneer Yosemite History Centre. Det var en vældig hyggelig pionerby, men vi var ved at være trætte, så vi skyndte os tilbage til campingpladsen.
Her satte ungerne sig ned til floden, mens vi to gamle nød solen. Jeg skrev kort og Jørn observerede og filmede egern.
Til Signe og Mettes konfirmation kunne Jørn ikke holde tale af følelsesmæssige grunde, så han havde lovet (truet med) at gøre det i Yosemite 13. Juni.
Vi åbnede den flaske champagne, jeg fik på flyet og spiste grill-stegte T-bone steaks, og Jørn holdt sin tale, mens jeg tudede, så alt sammen var meget festligt.
Efter festmåltidet hentede Jens og Mette brænde til bålet. Mette kom med en hel træstamme, som vi ikke havde nogen økse til at kløve, så Jens lånte en hos naboen, en amerikaner, bosat i Frankfurt og hans tyske kæreste, Stephen og Manuela. Desværre gik øksen i stykker, men Jens og Jørn forsøgte at reparere den, og Jens leverede den tilbage sammen med 10$. Penge ville Stephen ikke have, men de ville godt over at have en øl. Det blev nu til rødvin, for vi havde ikke flere øl. Vi havde en hyggelig aften i måneskinnet sammen med dem. Stephen havde aldrig før mødt danskere, og han troede, at gennemsnitstemperaturen i DK lå omkring 5 grader Celcius, og at der altid var sne.
Vi vågnede først kl 08.45. Det var overskyetr men ikke koldt. Efter morgenmaden sagde vi farvel til naboerne og kørte videre, først sydpå mod Mariposa Grove, derefter over Ahwahnee, Maripose, Moccasin Creek, Chineese Camp til Sonora og Jackson, hvor vi igen handlede. Herfra kørte vi over Placerville til Folsom Lake, hvor vi overnattede.
Igen i dag havde vi en god køretur trods regn af og til. Vi kørte i bjerge med hårnålesving, over gule prærier med masser af træer og køer, som virkede veltilfredse og igennem en masse hyggelige byer i bedste westernstil.
Da vi havde parkeret bilen på campingpladsen, gik børnene op for at betale og fortælle, hvor vi havde slået os ned. Derefter gik de ned til søen, hvor de så nogen stå på jetski.
Aftenen tilbragte vi i bilen, da det var gråt og køligt udenfor. Vi fik et spil æsel, og resten af aftenen gik med snak.
--- JØW: Der skal måske tilføjes en bemærkning om, at vi nu er på vej mod civiliserede områder!? - vi følte os jo heller ikke helt trygge ved naboskabet - JEG HUSKER DET HELE, SOM VAR DET I GÅR!!!
Vi stod op ved 7-tiden, til endnu en gråvejrsdag. Vi fik hurtigt spist og forlod pladsen i regnvejr. Det regnede hele vejen gennem Sacramento, så der så vi meget lidt. Da vi kom længere vestpå, kom solen igen frem, og vi kørte op igennem Napa Valley, hvor vi kørte gennem vinmarker og forbi vingårde. Vi kørte først ind på Stonegate Vineyard, hvor vi smagte et par vine og købte en flaske for 15$. Betydeligt mere, end vi ville ofre hjemme. Desuden fik resten af familien T-shirts.
Derfra kørte vi ud til “Old Faithful Geyser”. Det var en gejser, der sprang ca. hver 20 min. Vi nåede at se den springe tre gange, men kun én gang, mens vi var inde på området, hvor der desuden var en masse flotte bambus af forskellig slags samt pampasgræsser.
For at komme til San Francisco, kørte vi tilbage gennem Napa Valley. Her så vi Sutter Home Vineyard, et navn, vi kendte hjemmefra, og vi skulle selvfølgelig ind at kigge. Det var et utroligt stort udstillings- og vinsmagningslokale. Her købte vi seks flasker vin og et køkkenur.
Endelig gik turen mod storbyen. Vi kom gennem Vallejo, som var en lidt skummel by, hvor vi chekkede, at alle bildøre var låste. Vi kørte videre ad 14-sporede veje, over Golden Gate Bridge, gennem den sydlige del af San Francisco mod Candlestick RV Park. Med Jens som dirigent og Jørn som chauffør gik det som fod i hose. I dag har vi kørt 220 miles, i alt er vi nu oppe på 1415 miles.
Vi kom til en anden by, end vi havde ventet. Det stormede, og der hang tunge skyer over pladsen, så vi følte os hensat til en ganske almindelig dansk sommerdag. Om aftenen regnede og tordnede det, og vores eneste ønske var, at det skulle blive godt vejr næste dag, når vi skulle på sightseeing i byen.
Det havde regnet hele natten, og alt tydede på, at det ville fortsætte hele dagen. Vi havde ikke megen lyst til at se San Francisco i regnvejr, så jeg benyttede formiddagen til at vaske tøj i det pæne vaskeri. Resten af familien læste og slappede af.
Vi bestilte en tur med Golden City Tour til kl. 15, vi ville så komme til at se alt, hvad der var værd at se i byen.
Ved middagstid klarede det op, og solen kom frem. Ved 15-tiden gik vi over for at blive samlet op af bussen. Da den stadig ikke var kommet ved 16-tiden, gik vi ind på kontoret for at høre, hvad der var galt. Det viste sig, at man ikke havde foretaget nogen reservation, da vi ikke havde betalt turen på forhånd?
Vi blev så enige om at tage shuttle-bussen ind til byen kl. 17 og gik straks tilbage til bilen for at beslutte, hvad vi ville se. Det viste sig, at bussen først kørte kl. 17.30, og når vi så skulle tilbage allerede kl 21, valgte vi at droppe det, da vi følte, at vi ville få for kort tid. Vi købte i stedet noget fast food, som vi kunne varme i mikrobølgeovnen. Da vi var forsynet, gik vi over i fjernsynsstuen og så Forest Gump på video.
Vi stod op til et dejligt vejr, og kl. 9 tog vi med bussen ind til byen. Chaufføren var filippiner. Han kørte os til Fishermans Warf efter at have vist os, hvor vi ville blive samlet op. Vi gik først til Pier 39, hvor der var en del butikker, men endnu ikke så mange mennesker. Her blev vi antastet af en amerikaner, der sagde, at Jens ikke måtte gå uden for fodgængerfeltet - det kunne give fængselsstraf. Det viste sig dog at være et fredeligt menneske, der samlede ind til fattige børn. Jens gav 20$ og fik at vide, at han dermed havde hjulpet et barn i en uge.
Vi kiggede på søløver i havnebassinet, så igen Golden Gate Bridge og øen Alcatraz - et tidligere fængsel.
Desuden fik vi købt T-shirts og Jens et ur. Vi tog med Cable Car op til Cable Car Museum, hvor vi var inde at se de få hjul, der driver hele byens net af ‘sporvogne’. Herfra gik vi op og ned ad nogle meget stejle gader og havnede i Chinatown. Det første, vi blev mødt af her, var et hornorkester, der gik foran et begravelsesoptog. Et meget særpræget syn med en åben vogn forrest, hvori der sad to unge mænd (sandsynligvis sønnerne), og der var et stort billede af den afdøde. Derefter fulgte rustvognen og til slut et begravelsesfølge på ca. 15 (store) biler. Det så ud til, at optoget skulle gennem alle gaderne i Chinatown, så vi tror, at det må have været en kendt mand.
Det var noget af en oplevelse at gå i de små gader med masser af fremmedartede forretninger og kinesere.
Efter at have spist i en kinesisk restaurant gik vi op i den amerikanske by igen. Her passerede vi Bank of America’s building, som er den højeste bygning i Californien.
Vi ville forsøge at finde et sted, hvor vi kunne købe CD-er, og det lykkedes også at finde en butik i Kearny Street, hvor det nærmest var umuligt at vælge, hvad vi skulle have, så stort var udvalget.
Ved 14-tiden gik vi hen på hjørnet af Kearny Street og California Street, hvor vi skulle samles op kl. 14.30. Mens vi stod her, så vi en mand gå og samle ting op af skraldespandene. Det gjorde et voldsomt indtryk på Mette, som gik hen for at give ham 1$, men han sagde nej tak. Da der lidt senere kom en neger forbi med en masse poser, der bad om en dime, forstod Mette desværre ikke, hvad han sagde, for ellers havde han fået hendes dollarseddel.
Klokken var tæt på 15, da vi blev samlet op, så vi var ved at tro, at vi endnu engang havde misforstået noget, men pludselig var campingfatter der, og vi kørte tilbage til campingpladsen.
Her blev vi hurtigt færdige til at køre videre sydpå. Jeg syntes, at vi havde kørt langt, da vi fandt et forretningscenter, hvor vi handlede, men vi var faktisk stadig i San Francisco.
Efter at have provianteret kørte vi videre mod Santa Cruz. Da vi havde kørt lidt frem og tilbage efter Jens og Signes forgodtbefindende, fandt vi en campingplads, Smithwood i Felton. Et vældig hyggeligt sted med høje træer og et pænt fugleliv. Solen skinnede stadig, da vi kom hertil, så vi gav os til at grille og nyde tilværelsen. Jens og Mette ville sove udendørs, men ved 3-tiden måtte de gå ind på grund af regn.
Det var overskyet men mildt vejr.
Da vi havde spist morgenmad, gik Jørn hen og ringede til Lis, der kunne fortælle, at vejret i det meste af Europa var usædvanlig dårligt, mens man i Finland var ved at smelte på grund af hedebølge.
Desuden kunne Lis fortælle, at mine kolleger havde trukket deres opsigelser tilbage, så jeg kan vist godt regne med, at der er et arbejde til mig, når jeg kommer hjem igen.
Vi kørte videre mod Santa Cruz, og det var lidt af en skuffelse, da vi så Stillehavet for første gang. Vandet var gråt og kedeligt, og himlen ligeså. Efter at have kørt lidt rundt i byen kørte vi langs kysten til Monterey. Solen var efterhånden begyndt at skinne, så alting så meget kønnere ud. Her fandt vi et kønt sted i bugten, hvor vi kunne nyde udsigten og spise en is.
Kysten var nu blevet meget klippefuld, og Stillehavet havde fået sin flotte blå farve, så vi havde en smuk tur nedover.
Et sted trodsede vi blæsten og gik ned til en smuk sandstrand for at se på bølgerne. Ungerne tog sko og strømper af og løb fra bølgerne. Efter kort tid fik de våde bukseben, og da de siddende på en klippe i vandkanten blev sprøjtet til af bølgerne, endte det med, at de smed sig og blev våde over det hele. De havde det bare pragtfuldt.
Jørn skulle selvfølgelig have et billede af hele seancen, så han satte sig i det tørre sand ved en klippe for at fotografere. Pludselig kom der en bølge, der gik længere op end de andre, så han fik lettet r…. ret hurtigt, da den blev våd.
Vi kørte videre langs den storslåede kyst til vi kom til en campingplads ved Point Sur. Igen en skovcampingplads med meget høje redwood-træer. Der var meget skyggefuldt ved bilen, men vi fandt en plads i solen ved floden, så her slappede vi lidt af, inden vi skulle have grillen tændt.
Efter aftensmaden lånte vi en bold, så vi kunne spille basketball på pladsen overfor. Jørn blev nu hurtigt handicappet efter et fald, men han blev da klar til at spile igen.
Solen skinnede, men det var temmelig køligt i skyggen af de høje træer, så vi fik hurtigt spist morgenmad og gjort alt parat til at køre videre.
Vi kørte igen langs kysten ad slyngede bjergveje. Det var fantastisk flot med vand og klipper på den ene side og høje, græsklædte bakketoppe på den anden side. V kom forbi et par steder, hvor søløverne lå på klipperne og solede sig. Andre steder græssede køer, store tyre og nogle zebraer. Ved middagstid kom vi til Morro Bay - en hyggelig fiskerby, hvor der lå en kæmpestor klippe i vandet.
Nede ved havnen var en parkeringsplads, som i virkeligheden var en campingplads - Bay View RV Park. Her camperede vi i sol og en strid, kold vind, så da vi havde spist frokost, trak vi i varmt tøj og gik ud at se på byen.
Vi gik egentlig for at købe CD-afspiller til pigerne, men vi fandt ingen, der passede.
På vej tilbage til bilen så vi to flyvende pelikaner. Vi holdt en kaffepause, inden vi gik en tur på havnen og kiggede på skibene og alle souvenirbutikkerne. Det var nogle blandedce forretninger, og der var ikke noget, der fristede.
Efter at have vasket tøj og ringet til Ida, gik vi over på Te Flying Dutchman og spiste middag. Til forret fik alle fisk, men vi tillod os at spise steak ti hovedret. Jens var den eneste, der havde lyst til en fiskeret. Vi fik alle, hvad vi kunne spise og drikke for 160$.
I løbet af aftenen løjede vinden af, og der var helt stille, da vi gik i seng.
Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var bare dejligt, da vi vågnede. Desværre var der ikke borde og bænke på pladsen, så vi måtte spise inden døre.
Vi fortsatte vores tur sydpå. I San Luis Obispo gik vi ind i et stort varehus for at kigge på CD-afspillere til pigerne, og denne gang lykkedes det at finde nogen til 172$ pr. stk. Mens de fik klaret deres handel, gik jeg ind i Payless Shoesource for at købe endnu to par sandaler til 21$.
Herfra kørte vi til Solvang. De kalder det en dansk by i Californien, men det var nu begrænset, hvor meget tilknytning, der endnu er. Det var en nydelig by med “gamle” huse, og der var ikke grænser for, hvad man kunne købe der. Vi købte to rugbrød og fem rundstykker. Rugbrødene ville vi tage med til Ida. Vi kørte videre mod sydøst gennem Santa Barbara vindistriktet - igen en flot dal med bjerge på begge sider.
Endelig kom vi til et sted, hvor vi kunne se ned over en palmebevokset campingplads, helt ned til Stillehavet.
Vi besluttede hurtigt, at vi ville overnatte her, men først blev vi afvist med besked om, at der ikke var plads til os. Da vi havde fået vendt bilen, kom rangeren løbende, der var alligevel et hul, hvor vi kunne slå os ned - heldige os.
Pladsen hed Refugio State Beach.
Da vi havde fået lidt at spise, trak alle i badetøj og gik ned til stranden. Jens havde i Morro Bay købt et surfbrædt, og alle havde det sjovt i de store bølger og det lune vand. På et tidspunkt kom en søløve helt ind på stranden til stor fornøjelse både for os og de andre badegæster.
Mens vi lå på stranden, mente Jørn endda, at han så en delfin lidt længere ude. Jens mente også, at han havde set den.
Sidst på eftermiddagen gik vi tilbage til bilen for at få os et bad og grille vore bøffer.
Da det begyndte at blive mørkt, tog Jørn og jeg et par stole og satte os under palmerne og så ud over bølgerne. Jens og Signe sad og læste, og Mette gik sig en tur til min store bekymring.
Igen var det overskyet, da vi vågnede.
Vores plan var at køre tilbage til Los Angeles, og ved middagstid kom vi til Universal City, hvor Universal Studios har til huse.
Vi havde alle tiders oplevelse her, nu var solen kommet frem. Først stod vi i lang tid i kø for at komme ind at se “Back to the Future”, men da vi var næsten fremme, gik der panik i Signe, så hun og jeg måtte gå ud igen, mens Mette, Jens og Jørn havde en gysende oplevelse derinde. Derefter så vi alle Flintstones i Bedrock og et wild wild west show.
Efter at have fået en del at drikke (cola), gik vi ned og fik en times rundtur i de gader, søer og andre kulisser, man har brugt i adskillige film. Nogle af kulisserne kunne vi genkende.
Vi oplevede jordskælv, oversvømmelser og kørte over en faldefærdig bro, samt kørte ind i en sne-tunnel.
Mens Mette, Jens og Jørn gik ind og så effekterne til Backdraft, sad Signe og jeg og kiggede på alle de mennesker af forskellige racer, der gik forbi.
Mens vi stod og ventede på at komme ind i Te Magic Cinema, så vi en kendt skuespiller lade sig fotografere med en masse japanske kvinder. Hvem han var, kunne vi ikke komme i tanker om, men vi tror, det var ham, der havde den mandlige hovedrolle i “Borte med Blæsten”.
I Te magic Cinema så man, hvordan man lavede de forskellige optagelser til Back to te Future og et par Hitchkock film, og hvordan man laver lyde til film. Det var en stor oplevelse, og vi var glade for at have været der.
Det tog 1½ time at køre fra Hollywood til Disney Vacationland Campground, hvor vi ville overnatte de sidste to nætter med motorhome. Efter at have grillet pølser, sad vi inde i bilen og læste og skrev. Pludselig lød der nogle ordentlige brag, og da vi kiggede ud, så vi et fantastisk flot fyrværkeri fra Disneyland.
Igen var det overskyet, men lunt. Så da vi havde spist morgenmad i det fri, gik vi ned og tog shuttle-bussen til Disneyland. Selv om vi var der ved 9.30-tiden var der allerede mange mennesker, men det var dog for intet at regne mod, hvad der kom senere på dagen.
Vi prøvede mange ting: kørte med monorail over i parken. Havde en tur med undervandsbåd, kørte med rutchebaner og diverse tog. Stod mange gange i kø i lang tid og vi beundrede amerikanernes tålmodighed, når det drejer sig om køer og bilkøer på motorvejene.
Vi var over det hele, og efterhånden fandt vi ud af, at det for resten var meget sjovt. Vi nåede lige at se Andersine, Fedtmule, Mickey og Minnie inden vi var så udmattede af varmen, at vi fandt tilbage til campingpladsen, men da var klokken også over 6.
Vi havde ingen mad, så vi måtte en tur til VONS i Anaheim for at købe de sidste T-bone steaks på turen. Mens Jens gjorde grillen klar, vaskede jeg tøj.
Vi stod tidligt op, for vi ville køre omkring Hertz og leje en bil, inden vi afleverede motorhome’n. Vi fik en Dodge Bonneville til Jens og Jørns store fryd; men de blev lidt lange i ansigtet, da de så, hvor vanskeligt, det var at få vores bagage puttet deri.
Hos Cruise America lastede vi om. Det var varmt og drøjt, og vi var alle lidt stressede, men det var alligevel med en følelse af vemod, at vi sagde farvel til vort hjem i næsten tre uger og satte sydover i “vores” fine nye bil.
Vi var blevet inviteret ned til Ida og Bob i Laguna Beach. Vi var allerede i byen ved 11.30 tiden, og da vi havde fundet ud af, hvor de boede, kørte vi ned til stranden og spiste lidt mad. Herefter kørte vi lidt rundt i byen og kiggede, indtil vi kunne være bekendt at køre derop. Vi havde købt en buket blomster, og da den begyndte at trænge til vand, måtte vi køre derop.
De har et meget spændende hus og en meget stor have, hvad der ikke er så mange, der har her. Husene ligger klods op ad hinanden.
I haven havde de citrontræ, avocadotræ, nektarintræ, pebertræ, gummiplanter, yuccapalmer og andre planter, som vi må nøjes med at have i stuerne.
Jeg så kolibrier, og Ida kunne fortælle, at der kom en del vaskebjørne i haven.
Vi sad i haven og fik kolde drikke, mens vi spillede shuffle, og senere på eftermiddagen var vi en tur i den udendørs jacuzzi - pragtfuldt.
Normalt har de en fantastisk udsigt over Stillehavet, men i dag var det diset. Ida og Bob fortalte, at juni måned er den dårligste måned ved havet.
Vi fik en dejlig middag og havde det hyggeligt, og vi nød alle, at der var køligt i de rum, vi skulle sove i.
Vi stod op ved 8-tiden, og det så ud, som om det havde regnet, så vådt var det. Det var nu bare duggen, der var så voldsom. Selv om det var så vådt, er det alligevel nødvendigt at vande meget, så når man anlægger en have, starter man med at lægge vandrør i jorden. Naboen var netop i gang med det, så vi kunne se, hvordan man gør.
Vi fik lækker amerikansk morgenmad med omelet, skinke, ananasmos, ost og juice.
Vi kørte derfra ved 10-tiden. Ida og Bob skulle til bryllup kl. 12. Vi syntes alle, at vi havde haft et dejligt ophold hos dem, og børnene sagde, at de var nogle meget hyggelige mennesker.
Vores plan var at køre en tur til San Diego, men da vi var ca. 10 miles fra byen, havnede vi i så massive trafikpropper, at vi valgte at vende om og kørte op langs kysten, igen gennem Laguna Beach, mod L.A.
Undervejs var vi hos McDonalds og spiste frokost. Vi kom gennem et område, hvor der udelukkende bor negre. Her var Martin Luther Kings plads, hvor vi så en statue af ham.
Vi kørte videre til Venice Beach, hvor vi gik en tur. Det var overskyet, men der var alligevel mange mennesker på stranden. Vi gik hen i et forretningskvarter, der var meget politi til stede. Der var en sort break-danser, der netop skulle til at optræde, så ham ville vi lige se. Han tog så lang tid om forberedelserne, at vi blev nødt til at gå i utide (parkometer), men inden havde han nået at hive Jens ind i ringen og lade ham være med til at danse. Jens klarede det helt fint (som talt ud af en mors mund).
Mens Jørn fotograferede, bad han mig om at holde på hans pung i lommen, for der var lidt skummelt i området.
Klokken var ved at være mange, så vi måtte ind på hotellet, Continental Plaza, og da vi havde checket ind, spiste vi på hotellet, inden vi pakkede ud.
Vi skulle nu til at have omrokeret en del ting, eftersom vi havde tre rejsemål den næste dag: Jørn skulle til Florida, Jens til Spanien og vi andre tre skulle hjem.
Vi var alle trætte og nød at komme i seng.
Så kom hjemrejsedagen. Vi stod alle op for at kunne spise morgenmad sammen. Igen nød alle det solide amerikanske morgenmåltid.
Jørn tog med shuttlebussen kl. 8. Det var underligt at skulle skilles så langt hjemmefra.
Vi andre fik pakket vore ting og fik checket ud på hotellet, og nu skulle jeg kaste mig ud i det, jeg havde gruet for i flere dage, nemlig at køre i Los Angeles i lejet bil med automatgear. Jens ville ellers gerne køre, men forsikringen gjaldt ikke, fordi han er under 25 år gammel.
Jeg fik nu urtigt lært kun at bruge højre ben til at speede og bremse med, og der var meget lidt trafik i morgentimerne, så inden vi så os om, var vi i Beverly Hills. Vi kørte rundt, først igennem hovedgaden, som bestemt ikke lignede det, vi forestillede os som Beverly Hills, men da vi kom ind i villakvartererne og op ad bakkerne, kunne vi genkende det fra diverse film.
Vi havde en fin tur, men alle svedte meget, selv var jeg utryg ved at køre i de ukendte omgivelser, og efterhånden blev trafikken tættere og ungerne var heller ikke helt trygge ved situationen, men vi kom da ind i et par parkeringshuse, for at gå og kigge på varehuse, men det var nu ikke så spændende.
Vi ville spise frokost på Hard Rock Cafe, men der var kø helt ud på gaden, så vi nøjedes med at spise en soft ice i Beverlycentret.
Herefter kørte vi op på Sunset Boulevard. Her havde vi set en stor musikforretning, og vi ville gerne have en CD med Beach Boys med hjem, og pigerne ville gerne have et par CD-ere mere.
Efterhånden havde vi kun de penge, vi skulle bruge til mad, så vi besluttede at køre til stranden. Vi kørte til San Monica, hvor vi gik en tur på stranden. Også her var der en del boder og et tivoli. Hovedparten af de, som vi mødte, var meksikanere.
Vi var ved at være trætte og sultne, og vi havde ikke lyst til at spise i de snuskede strandcafeer. Derfor besluttede vi at køre ned mod lufthavnen og fandt undervejs et sted, hvor vi fik en pizza og en cola.
Vi afleverede bilen til Hertz kl. 15.30, 2½ time for tidigt, men vi trængte alle til at slappe af i lufthavnen.
Klokken 16.30 havde vi checket ind. Da Jens skulle af i London, måtte vi alle sende vore kufferter dertil, da man af sikkerhedsmæssige grunde krævede, at alle i en gruppe havde samme destination.
Vi blev lidt lange i hovederne, da vi kom op i lufthavnsbygningen. Vi havde regnet med at kunne gå og kigge på butikker, men der var kun en lille bar, hvor vi kunne få en hot-dog.
Vi fandt et område, hvor der ikke var nogen mennesker, så vi hyggede os med æselspil og læsning.
Vi forlod Los Angeles kl. 21.10 og efter at have fået middag forsøgte vi at sove. Selv om det var så som så med søvnen, føltes de 10½ times flyvetid rimelig korte. Vi kom til Heathrow kl 15.35 (8.35 L.A.-tid) og vi var klar over, at det kunne blive småt med tiden, når vi skulle fra Gattwick kl. 18.35, når vi selv skulle have bagagen med. Vi skulle også tage afsked med Jens, men det var ikke så svært, for han glædede sig til et par dage i London, inden han onsdag skulle videre til Malaga.
I Gattwick kom vi af ved South terminalen, og vi skulle med fra North, men vi kunne hurtigt komme derover, så vi nåede det, selv om pigerne var godt trætte af mig. Som Jens sagde, da jeg skulle køre bilen med automnatgear, at bare jeg lod være med at tænke, gik det jo meget godt. Det samme skete i lufthavnen. Jeg havde for lang tid siden set, at vi skulle med fra North, men da vi så kom til South, kom jeg i tvivl og kiggede på vore papirer og så, at der stod South - det var bare ikke noget, der kom os ved - forvirrende.
Nå, pyt, vi nåede det og var i Billund ved 21.30 tiden, tog en bus til Aarhus og var hjemme ved midnatstid.
Hjemme var alt vel, bortset fra, at haven igen lignede en urskov.
Igen har vi grund til at være taknemmelige over at have haft en dejlig tur uden uheld eller andre problemer. Ganske vist lå der en skatteregning på 16.000kr til os, men det er jo småting i forhold til, hvad vi ellers kunne være kommet ud i.
|
Februar |
FDM |
5.110 |
|
|
Turen går til |
129 |
||
|
Marts |
TripMaker |
500 |
|
|
Maj |
FDM |
35.933 |
|
|
Rejsevaluta |
12.822 |
||
|
Juni |
6 |
Hundepension |
1.785 |
|
7 |
Taxa |
120 |
|
|
7 |
Bus |
480 |
|
|
8 |
Cruise America |
5.302 |
|
|
20-22 |
Kontant |
1.173$ |
|
|
23 |
Cruise America |
||
|
25 |
Hotel |
234$ |
|
|
26 |
Hertz |
193$ |
|
|
26 |
Jens |
1.157 |
|
Disney Vacationland |
32 |
|
Galoco Ghosttown |
14 |
|
Boulder Creek |
26 |
|
Kennedy Meadow |
7,50 |
|
Yosemite |
10 |
|
Yosemite |
10 |
|
Folsom Lake |
14 |
|
Candlestick Park |
35 |
|
Candlestick Park |
35 |
|
Smithwood |
31 |
|
Point Sur |
31 |
|
Bay View RV Park |
27,50 |
|
Refugio State Beach |
16 |
|
Disney Vacationland |
32 |
|
Disney Vacationland |
32 |
|
353$ |
|
10. juni |
Barstow |
40$ |
28,6 gallons |
|
11. juni |
Bishop |
46$ |
35,4 gallons |
|
13. juni |
Wawona |
51$ |
34,2 gallons |
|
15. juni |
Napa Valley |
53$ |
41,25 gallons |
|
19. juni |
West Coast |
20$ |
10,8 gallons |
|
21. juni |
Santa Barbara |
20$ |
13,9 gallons |
|
230$ |
164,15 |