Fredag 15. juli

Kl. 7 gik vi til morgenmad, så vi havde god tid til at pakke og gøre cyklerne klar. (Kalder man det ferie?)

Turen gik til Wolfschanze (Ulveborgen), hvor Hitler havde sit hovedkvarter fra 1941 til 1943. Vi havde følgeskab af en dygtig guide, som talte tydeligt og meget levende. Selv om krigen ligger så langt tilbage, blev vi alle påvirkede af det, vi så. Det virker totalt uforståeligt, at så megen ondskab blev styret fra så idylliske omgivelser. Vi tænkte tilbage til vores tur til Berlin for år tilbage, hvor vi efter besøg i KZ-lejren Sachsenhausen tabte gejsten så meget, at vi afkortede ferien.

Jørns paranoia overfor myg havde fået ham til at medtage hele arsenalet af myggemidler, som blev flittigt brugt af en stor del af selskabet. Connie blev så begejstret for en svensk gele, at vi lovede at købe et par års forsyning til hende på vores hjemtur gennem Sverige.

Efter Wolfschanze fortsatte vi østpå mod Augustow. Vi hyggede os ved at mindes de 'gode gamle dage' i Danmark midt i forrige århundrede – kan det virkelig passe, at vi er godt på vej til at blive fossiler? Det var hygsomt at blive gennemrystet ved kørsel på brosten, at se massevis af storke i reder, at vejene udgjorde en del af landskabet, ikke mindst på grund af vejtræerne.

Vi holdt frokost ved en idyllisk sø med et lille udskænkningssted. Ejeren var ikke helt tilfreds med at vi var selvforsynende, så hun forsøgte at afkræve et større beløb pr. rejsedeltager, men efter en del forhandling slap vi med seks dåseøl i alt.

Ved 17-tiden landede vi på Delfin Hotel udenfor Augustow. Manne afkølede sig i sø og/eller pool og var åbenlyst godt på vej mod en KnaldHamrendeGod ferie. Vi nøjedes med en hurtig tur under bruseren, for at få tid til at reflektere og skrive dagbog.

Efter aftensmaden gik vi om på terrassen, hvor vi fik en hyggelig snak med Preben fra Mørkøv og Frits fra Kværndrup. Inden vi gik op på værelset, fik Jørn fat i en tjener og betalte de to øl, vi havde nydt. Kort tid efter bankede det på døren. Det var en tjener med to øl på en bakke. Jørn forklarede, at vi ikke havde bestilt noget, men at han lige havde betalt for to øl, vi havde nydt på terrassen. Kort tid efter at vi var kommet af tøjet og på vej i seng, bankede det igen på døren. Det var samme tjener, som nu gerne ville have en underskrift på en regning for to øl. For at få sagen afsluttet valgte Jørn at smutte i tøjet igen og fulgte tjeneren ned i restauranten for at finde en tjener, der kunne tale engelsk. I deres iver efter at være os tilpas, forsøgte både polakker og balter ofte at gætte vore ønsker, når engelsk kundskaberne ikke slog til, men vi lærte hurtigt, at smil og nik langt fra giver garanti for forståelse.

Dagens distance: 199 km