Torsdag 21. juli

Vi skulle køre kl. 9, så vi stod op ved 7:30-tiden. (Kalder man det ferie?)

Jørn kunne godt have brugt et par timers søvn mere efter gårsdagens vodka!

Det meste af dagen gik med kørsel i en natur, der minder meget om Sverige, dog uden klipper.
Det gik igen meget glat at passere grænsen til Estland.

Vi spiste frokost på en rasteplads med et lille udskænkningssted. Indehaveren var meget utilfreds over at vi indtog vores medbragte mad på 'hans land'. Toiletdøren blev aflåst, og han afpatruljerede området for at sikre, at vi ikke forrettede vore nødtørft mellem buskene.

På et stykke af vejen kørte vi lige op til søen Peipsi, som deles med Rusland. Vejret var ikke klart nok til at vi kunne se den russiske bred, så det blev ikke på denne ferie, vi fik et glimt af dette land. Hvis søen havde ligget 'et hvilket som helst andet sted', ville der have været fuldt op med sommerhuse, feriehoteller og souvenirboder, men vi så absolut intet med tilknytning til ferie og afslapning – underligt og en smule forstemmende.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Kalvi Mois, et middelalderligt slot, som er ombygget til hotel og ejes af indehaveren af den danske børnemøbelfabrik Flexa. Renoveringen er foretaget meget stilfuldt, og vi blev indfanget af stedets ånd. Inden aftensmaden nød vi en øl i baren – i dybe polstrede lænestole, noget helt andet end hvad vi havde oplevet tidligere på turen.

Middagen var meget velsmagende og vi nød en flaske rødvin til den. De fleste af de andre gjorde det samme, selv om vi virkelig kunne mærke, at vi var kommet i menneskehænder, for priserne i vinkortet var på niveau med/højere end danske. Det var tydeligt, at det skulle markeres, at vi var nået til sidste overnatningssted og det var næstsidste (rigtige) dag på turen.

Efter middagen gik vi en lille tur omkring springvandet og sluttede dagen af med en godnatøl på den overdækkede terrasse mens vi nød udsigten over Finskebugten.

Dagens distance: 360 km