Hjem Dagbøger Fotoalbum Familien

Indledning

13. Juli

14. Juli

15. Juli

16. Juli

17. Juli

18. Juli

19. Juli

20. Juli

21. Juli

22. Juli

23. Juli

24. Juli

Slutreflektioner

Søndag 24. juli

Vi stod op for at være klar til morgenmad ved 8-tiden. Det viste sig, at vi i løbet af natten havde skiftet tidszone, så vi var en time for tidligt på banen. Morgenbordet var i fin kvalitet, og vi hyggede os med en estisk pige, der var på vej til en internatskole i Sverige. Det var en smule forstemmende at hun ikke havde klarhed over, hvordan hun skulle komme videre fra Stockholm, men værre var det at se hende pakke resterne fra morgenmaden – endnu engang en påmindelse om at EU er et mangesidet uhyre. Må vi have ledere med udsyn og karisma.

Den svenske skærgård oplevede vi som meget spektakulær, men også meget 'snæver'. Det var respektindgydende at se de mange færger krydse hinanden i de meget smalle farvande.

Vi foretrækker helt klart Oslofjorden som færgepassagerer. I egen båd ville situationen sikkert være modsat.

Og så var det næsten slut på eventyret. Vi trillede ud af færgen og samledes på kajen for at sige farvel.

Jørn aftalte samkørsel med Preben, Erik, Bent, Anna og Gerner til Ljungby, hvor vi ville tage 'hjem' til Saxnäs. Vi havde fint vejr, kun enkelte byger, og det kom til at gå bedre og bedre, efterhånden som vi fik fundet en fælles rytme.

Kl. 17 var vi ankommet til Ljungby, hvor vi tog afsked med de andre på en benzintank.

ICA i Lidhult var allerede lukket, så vi havde ikke andre alternativer end at købe forsyninger her. Den sidste strækning til Saxnäs blev oplevet som meeeget lang og meeeget kold – uf, er vi på vej til at blive selskabsmennesker?

Dagens distance: 488 km